|
|
|
|
1. spadestik svendborg sygehus
Der er netop blevet taget første spadestik til Svendborg Sygehus nye midlertidige fælles akutmodtagelse. Den samlede tilbygning, der er tegnet af aarhus arkitekterne, består af 3.000 kvadratmeter fordelt på fem etager. De mange nye kvadratmeter giver plads til en ny operationsgang, fødegang og et dagkirurgisk afsnit, ligesom der også bliver plads til en ny MR-scanner.
Fremover skal alle akutte patienter ind af én og samme dør i akutmodtagelsen, hvor de uanset tidspunktet på døgnet vil blive mødt af et team af erfarne specialister, som hurtigt vil stille en diagnose og dernæst yde den bedst tænkelige hjælp.
I den fælles akutmodtagelse er de centrale funktioner samlet under ét tag - skadestue, modtagelse, traumarum, udredning og diagnostik, lægevagt, observationspladser, døgnbemandet sengeafsnit m.m. Det betyder, at patienten ikke skal køres mellem flere afdelinger på sygehuset.
Byggeriet er efter planen færdigt og indflytningsklart allerede næste år.
|
|
|
|